Nefrostomikateteret.

Et nefrostomikateter er et kateter, der er anlagt gennem en kanal i hud og muskel direkte ind i nyrebækkenet.
Det er anlagt for at sikre at nyren har frit afløb for urin. 
 http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm451649 

FØR DU LÆSER!

Dette indlæg er skrevet i en meget kronologisk rækkefølge. Historien spænder over 3+ måneder, og derfor var dette den bedste løsning.

Jeg blev meget fysisk syg under min graviditet. Men jeg blev også meget psykisk syg under min graviditet.

Du rammer et punkt, hvor jeg skriver at jeg kæmpede for min søn og for os. Jeg var nemlig stoppet med at kæmpe for mig selv i det øjeblik.

I én måned blev jeg kastet rundt i den offentlige sektor.

Der blev udleveret antibiotika og smertestillende som var jeg et apotek, og ikke en gravid kvinde.

Jeg skreg de fleste dage af smerte. Jeg faldt sammen på vores trappe i gråd, fordi jeg ikke kunne mere.

Du læser ikke så meget denne virkelighed i min tekst, for der var heller ikke plads til følelserne i forløbet.

Jeg gik i lang tid under min graviditet og var voldsomt deprimeret. Jeg følte mig så ensom, alene og på ingen måde forstået. Jeg følte jeg svigtede min nye rolle som mor fordi jeg indtog det ene medikament efter det andet velvidende at det ikke er sundt når man er gravid.

Jeg var lige flyttet 40 minutter væk fra veninder. Ud midt på landet uden bil, men med bækkenløsning og smerter. Jeg var uden nært sikkerhedsnet, og jeg druknede.

Men jeg klarede den. Og jeg er klar til at klare den en gang til. Jeg er en kæmper. Jeg vil altid kæmpe for mit barn. Men nu kæmper jeg heldigvis også for mig selv.

You may see me struggle, but you’ll never see me quit.

D. 19 Juni

Jeg lavede et opslag i min terminsgruppe om at jeg nu havde haft flankesmerter i 4 døgn og intet længere virkede. Kommentarerne fortæller fint at efter et opkald til lægen fik jeg udskrevet medicin mod blærebetændelse. Men de fortæller også om mine blå negle. Mine negle blev helt blå, så mangler de jo ilt? Hvorfor får mine negle ikke ilt? Vi ringer til lægen igen – jeg har nu nyre bækken betændelse med protein, bakterier og blod i urinen. Jeg får dog lov til at tage hjem, hvis jeg lover at ringe hvis antibiotikaen ikke virker.

Antibiotikaen virkede fint. Altså lige indtil at jeg ikke tog dem længere.

Jeg kunne ikke gå. Jeg skreg hver gang jeg skulle ned af trappen, for at komme på toilettet. Hvis du har været gravid – eller er det – så ved du at dette sker ofte.

Jeg havde høj feber, jeg kunne ikke røre mig.

D. 23 Juni

Jeg blev indlagt på Holbæk Sygehus, barselafsnittet grundet smerter samt feber.

Dagen efter fik jeg foretaget en ultralydsscanning som viste en større væskesamling på hø nyre.

Jeg blev videresendt til Roskilde Sygehus, Urologisk afdeling.

Jeg fik aftenens dosis IV AB og skyndte mig så hjem.

Afdelingen havde patienter over hele gangen, min seng var ved siden af en ældre dame, alle var ekstrem syge og afdelingen var bare mørk og slet ikke rar. Jeg var jo ikke alvorlig syg, jeg var gravid.

“JEG SKAL HJEM”, råbte hjerte, hjerne, krop og måske selv Theodor inde i maven.

OBS. Jeg blev ikke opereret dagen efter – de vurderede at det ikke var nødvendigt da mine infektionstal var dalene.

D. 01.07

Jeg fik foretaget et renografi som viste “massiv retention på hø nyre”

 Renografi udføres for at undersøge nyrernes funktion og for at påvise sygdomme, skader eller defekter i nyrevævet.
Der gives et sporstof, der optages og udskilles i nyrerne, så der fås oplysninger om selve nyrerne, men også om urinvejene.
Der laves billeder (skintigrammer) af nyrernes lejring, form og størrelse, samt nyrebækkener, urinledere og urinblære.
På en graf ses det tidsmæssige forløb, som ved nedsat nyrefunktion giver vigtige oplysninger til lægen.
Ved meget nedsat nyrefunktion er det ikke muligt af lave en renografi, da udskillelsen af sporstoffet er for lille. 

Jeg kom atter en gang på AB.

D. 06.07

Jeg skal til Roskilde sygehus – Urologisk afd – for at få svar på renografien.

Jeg kan tydeligt huske togturen fra Holbæk til Roskilde.

Jeg er 26 uger henne. Min mave er kæmpe. Mine fødder er hævet. Solen skinner. Det er kogende varmt, især i en gravid krop. Jeg har feber. Jeg har koldsved. 30 minutters ren helvede!

Lægen jeg møder informere os relativt hurtigt om, at jeg skal indlægges, og at jeg skal have anlagt et kateter.

Jeg bliver lokalt bedøvet. Min mor holder min hånd. Min daværende kæreste er ikke engang nået at ankomme på sygehuset endnu. Det her gik stærkt. Nefrostomikateteret bliver anlagt, og jeg bliver kørt op på stuen igen.

Min krop kramper. Jeg kan ikke kontrollere det. Jeg græder. Min mor græder. Jeg er træt.

“DU MÅ IKKE LUKKE ØJNENE!”

Jeg kan ane omkring 3 sygeplejersker på stuen, og en der løber – “Jeg henter en læge”.

Jeg tror det nåede at forsætte i 5-10 minutter. Jeg ved bare at lægen ikke nåede at komme før kramperne igen stoppede.

Min krop gik i chok, og flere gange kunne jeg ikke sige andet end; Jeg er bare træt. Jeg sover bare lige lidt.

Men jeg kæmpede. Ikke for mig, men for Theodor. Han skulle ikke miste mig, og jeg skulle ikke miste ham.

Journal fra Sundhed.dk

D. 09.07

Jeg fik lov til at tage hjem på orlov. Mor her skulle hjem og på Vig Festival.

Jeg trængte til glæde. Til folk ikke længere så bekymret på mig. Jeg havde brug for at være en rask, velfungerende, gravid kvinde.

Gennem hele forløbet fik vi ekstra scanninger hos en special læge. Theodor havde også udviklet væskesamling på hø nyre. Så blev både baby, babys nyre og jeg selv scannet oftere.

Jeg skulle have mit nefrostomikateter til post partum – slut graviditet – og Theodor skulle forsat scannes oftere samt scannes efter fødsel.

Der var en stor klam edderkop skat!

Sådan startede opkaldet til min daværende kæreste den dag alting forandrede sig.

Det var midt på dagen. Min kæreste var på arbejde. Jeg sidder i sofaen.

Imens jeg sidder der i min egen gravide verden og ser tv, kommer det her bæst kravlende hen over gulvet. Det var nok den mest ulækreste edderkop jeg længe havde set. Jeg skyndte mig ud for at finde noget at slå den ihjel med. Da jeg kom med våbenet – skoen – var den væk. Jeg var bange hele dagen!

Seriøs skræk for edderkopper! Kender du det?

Natten efter edderkoppen.

Jeg skulle tisse – jeg er 37 uger henne, bruger man så natten på andet?

Jeg kommer op i seng og lægger mig igen.

Jeg skriger – der er den klamme edderkop. AD!

Min kæreste smasker hånden i og jeg løber til den anden ende af soveværelset.

ØØHM hov? Hvorfor ligger hele mit nefrostomikateter på gulvet? Øhm, hvorfor sidder der ikke noget i min ryg?

Der var ingen edderkop. Der var til gengæld en underlig lille blå dut op kateterslangen, og selv samme slange som rørte mig.

Der kom en læge forbi og tilså mig.

“Det skal bare vokse sammen af sig selv. Bare forsat brug plaster hen over indgangshullet.”

Jeg ringede til fødegangen dagen efter (mandag), og om fredagen (38+0) blev jeg igangsat.

D. 04.10.15

Jeg er 38+2.

Igangsættelsen er på sit andet døgn.

Jeg har begyndende flankesmerter.

Vandet blev taget om morgenen.

Klokken 16 var jeg 2,5 cm åben.

D. 04.10.15, kl 19.41

Theodor kom til verden. 💛

Månederne efter.

Theodor blev scannet to gange efter fødslen.

Theodor har forsat en smule væske på hø nyre.

Lægen fortalte os, at mange desværre har dette, men at mange kan gå hele livet, uden nogensinde at opdage det.

Theodors nyre virker ikke til at give gener længere.

Jeg har til tider lidt flankesmerter, hvis jeg ikke lige husker at få tisset. Men jeg har efter fødslen fået foretaget en renografi, som viste en fint fungerende nyre samt urinleder.

Hvis jeg en dag bliver gravid igen, risikerer jeg denne rumlen igen. En gang nefrostomikateter, ja så måske to gange nefrostomikateter. Men næste gang er de heldigvis forberedt. Næste gang skal jeg forhåbentlig ikke gå en måned drugged på AB og smertestillende. Forhåbentlig går det bedre næste gang!

Misforstå mig ikke.

JEG VILLE GØRE DET HELE IGEN FOR MIN THEODOR!

MIN HELT NYFØDTE
THEODOR SKOV-HANSEN 💛

Skriv et svar